Ét flueben og digital usikkerhed

Det sker, fordi den digitale tavshed føles som en direkte trussel mod os.

Jeg køber ikke helt din præmis om, at vi bare er blevet mere skrøbelige. Det handler ikke om dårlig karakter. Det handler om, hvordan teknologien har hacket vores behov for svar fra andre mennesker. Som forsker i digital adfærd ser jeg det som et følelsesmæssigt børssystem. Ét flueben signalerer et usikkert marked. To flueben betyder, at der er tegn på aktivitet. Og de blå markeringer? Ja, det er der, investorerne enten jubler eller går i panik. Vi måler konstant vores egen værdi ud fra bits og bytes.

Fordi vi har skabt en uheldig forestilling om, at teknisk tilgængelighed er det samme som følelsesmæssig tilgængelighed. Når man kan se, at den anden person er online, opstår det, jeg kalder digital insiderhandel. Du har beviset for, at de sidder med deres telefon. De har strøm. De har internet. Og de har deres tommelfinger fri. Hvis de så ikke åbner din besked, læser vi det som et aktivt fravalg af os som mennesker. Men i virkeligheden er det bare en kold, teknisk registrering af, at deres telefon er tændt.

Det er et svært spørgsmål. Man skal nemlig forstå, at vores hjerner er skabt til at udfylde tomrum. Og når teknologien skaber et tomrum af information, så—

Ja. Det gør det. Vi er blevet mere ensomme, fordi vi erstatter den grundlæggende tryghed i forholdet med en konstant overvågning af digitale spor. Vi kigger på en skærm for at finde svar på, om vi er ønskede. Vi burde mærke det i det virkelige samvær i stedet for. Vi er blevet afhængige af de her små, digitale bekræftelser. Når de udebliver, falder vores indre verden fuldstændig sammen. Vi bliver tvunget til at finde vej i et landskab, hvor manglen på data føles som en direkte afvisning.

Jeg ser det ikke helt på den måde. Det handler nemlig sjældent om selve telefonen. Det handler om, at hjernen går i panik, når den ikke får svar. Jeg forsker i digital adfærd, og jeg ser det hele tiden. Vi hader usikkerhed. Derfor tænder vi for det, jeg kalder for hjernens indre efterforskningsenhed.

Det er faktisk lige præcis det, der sker. Når vi mangler fakta, begynder hjernen at opfinde sine egne forklaringer i et voldsomt tempo. Vi ser eksempler på, at folk udtænker op mod syvogfyrre forskellige scenarier på bare få minutter. Det starter måske med en tanke om, at han har travlt på kontoret. Men inden der er gået en time, er vi nået til, at han nok er kørt galt eller ligger på bunden af en sø.

Nej, det er det faktisk ikke. Det er en velkendt reaktion på det uforudsigelige. Det, der virkelig gør os urolige, er ikke nødvendigvis den tid, der går. Det er de pludselige skift i mønsteret. Hvis en person plejer at svare hurtigt og så pludselig er væk i ti timer, så ser vi det som en trussel mod forholdet. Det er manglen på stabilitet, der er problemet, og ikke hvor tit vi skriver sammen.

Det er fordi, det kræver et mod, som de færreste af os har i det øjeblik. Det er mærkeligt nok tit nemmere at planlægge en flugt til en anden landsdel med en kat end at sige: Jeg bliver faktisk lidt utryg, når du ikke svarer. Vi er mere bange for at blive afvist, end vi er for vores egne vilde teorier.

Nej, og det er en vigtig forskel. Løsningen er ikke at kræve svar med det samme. Det handler om at finde en balance, hvor man kan passe sit eget liv og bevare roen, mens man venter. Man skal kunne tåle, at den anden er afkoblet, uden at hele ens verden falder sammen. Det kræver, at man tør tale om sine forventninger. Ellers ender hjernen bare med at skrive en kriminalroman, som ingen har bedt om.

Lige præcis. Det ville i hvert fald spare os for en hel del tankemylder klokken to om natten. Tak fordi I lyttede med her på PodThis. Næste gang ser vi på, hvad der sker, når man føler, man taler til en væg. Vi høres ved.

Vi skal huske, at stilhed sjældent er en dom over hvem vi er som mennesker. Det kræver mod at stille det helt jordnære spørgsmål om, hvad man egentlig forventer af hinanden. Men det er den eneste vej ud af gættelegen. Hvis man ikke tør spørge, ender man med at investere alt i et børskrak, der kun findes i ens egen fantasi.